Vampyrkrigen mellem troende og ikke troende

Credit: The eye, rettet af Phoenix



Et stykke tid efter herredømmets krigen, så dukkede krigen op imellem troende vampyrer og ikke troende, da man havde fundet den ældgamle vampyrbibel, men også fordi verden var blevet fyldt med vampyrer som aldrig før.

En post apokalyptisk verden er det ideelle forhold for vampyrer. Vampyrbibelen var ikke grunden til krigen, fordi længe havde der været masser af problemer mellem alle de mægtige vampyrfamilier. Så da en af de store magtfulde familier fik slagtet en af de andre familier. Dette førte til at den ældste og ægte vampyrbibel blev fundet, så skete der noget, som satte en kædereaktion i gang. Udfaldet gjorde at der blev startet en krig, som varede i lige over de 50 år.


I de lange 50 år blev store mægtige vampyrfamilier splittede fra hinanden, da nogle af dem imellem blev enten troende, hvorimod resten var ikke troende eller så omvendt. Det gjorde at de stærke bånd, som ellers holdte balancen imellem familierne blev total knust og verden kom til at flyde med vampyrblod, især da flere familier eller grupper indså, at jo flere almindelige mennesker og væsner der eksisterede, desto flere væsner kunne forvandles. Dette kunne naturligvis medføre en større hær.

Den troende og den første person, som havde fundet selveste vampyrbibelen, så efter disse mange år på blodbadet, som var blevet udgydt. Ikke nok med at vampyrerne dræbte hinanden også alle andre racer var gået meget aggressivt ind for at slå vampyrerne ihjel, fordi deres aggressive fremgangsmåde med at forvandle alle og enhver til vampyrer, skræmte den almindelige befolkning.

Demonitus, som han jo hed, kunne ikke holde ud at se alle disse vampyrer blive dræbt, og der var ingen tvivl om, at han så vampyrernes undergang. Så derfor måtte han gøre noget drastisk, som krævede hans egen liv, men til gengæld kunne han beskytte Lilliths kære børn.  

Ved den høje blodrøde måne og med diverse ofre siges det, at han fik fremmanet selveste Lillith, som gik med til at kaste en forbandelse over alle hendes børn. Med ypperstepræstens magi og liv forvandlede hun det om til denne kraftige energi, som nåede til alle verdens kanter og ramte enhver af vampyrerne. Alle vampyrerne fik et syn, hvor de så denne ypperstepræst tale til dem.  

“I kære nattens børn. Se hvad i gør, se alt det vampyrblod, som er blevet udgydt på grund af uenigheder. Så hvordan i slagter på uendeligvis. Se hvordan i bliver slagtet. I har bragt i alle disse år en massiv krig over verden, og verden kæmper nu tilbage. Nu har jeg givet jer chancen for at i kan starte forfra, for i mange år har i kunne skødesløst forvandle vampyrer om, men se nu, mærk hvordan jeres nattens gave er forsvundet! Se konsekvenserne af, at hvis i dræber hinanden på denne måde, så er i garanteret døde. Jeg bringer jeg selveste Lilliths forbandelse, hvor hun nu har taget sine gaver tilbage. Nu kan i kun med uendelig lille sandsynlig forvandle andre til vampyrer og gouls kan i slet ikke få mere.  
Så jeg beder både troende og ikke troende stop dette og forene jer!”

Mange troede at det var et fup for at få de ikke troende til at overgive sig, men alle fandt hurtigt ud af, at disse mennesker som blev bidt, forblev enten døde, eller så forvandlede de sig om til halve ubrugelige ghoulsskabninger, som kun kunne grynte og skrige i smerte, da forvandlingen ikke var fuldendt.

Her stoppede krigen og her stoppede vampyrernes skødesløshed overfor for deres egne børn og for andre levende væsner. Nu måtte de bringe orden igen og ikke længere bringe krig til verden.